Nyheder

Råd til hjemme-renovationen

Der er mange danskere der har kastet sig over en eller anden form for renoveringsprojekt her i karantænetiden, og det er da egentligt også til at forstå. Fra en dag til en anden blev hele samfundet lukket ned og alle blev sendt hjem, så bliver der altså også lagt i kakkelovnen til nogle af de renovationer man har gået og udskudt – nu har man jo alligevel tiden til det. 

Hvis du er en af de mange mennesker der gerne vil i gang med at ordne et eller andet, det kunne være haven, dit gamle skur eller måske du gerne vil lave hulmursisolering på hele dit anneks så er der et par ting der er utroligt gode at være klar over før man går i gang, der kan være med til at sikre at det bliver et godt projekt, der ikke ender med at hænge dig ud af halsen. 

Jeg har skrevet nogle gode overvejelser omkring tidsplan og hjælp ned, der gerne skulle gøre det både billigere og nemmere at være dig under renovationen. 

Tiden er ikke på din side

Når et land som Danmark bliver lukket på ubestemt tid er én ting sikkert, lige pludselig kommer alt til at være åbent igen og til den tid skulle du meget gerne være færdig med din renovation – ellers kommer du til at skulle gå og bakse med det når du kommer hjem fra arbejde og det er ikke lige det de fleste har lyst til efter sådan en lang dag på job. 

Derfor er det værd at lægge en god og realistisk plan du kan følge. Hvis du skal have forskellige fagpersoner ud til dig, så er det værd at booke dem i god tid, da det slet ikke er sikkert at de kan komme ud med kort varsel, der er jo mange der går og renoverer i denne tid. 

Få lidt hjælp fra hjemmefronten

Hvis der er én ting familiemedlemmer og venner er helt tosset med, så er det øl, gratis pizza og et godt fællesprojekt man kan kaste sig ud i. Venner og familie kan være en af de ting der er med ti lat gøre renovationen både sjov og nem at forholde sig til – og så koster de heller ikke nært så meget som professionelle håndværkere. 

En lille renovation er også en af de ting som venner har svære ved at sige nej til, da de ved at de også kommer til at få glæde af det.