Nyheder

Sådan bruger du aktantmodellen professionelt

Aktantmodellen er måske et begreb, du har stiftet bekendskab med, hvis du tidligere har arbejdet med analyser i enten undervisnings formål eller som analyseredskab på en arbejdsplads. Det er nemlig en analysemodel, der har rødder til Rusland, hvor den opstod som en måde at analysere Det var russeren Vladimir Propps, der til en start brugte den til at undersøge russiske folkeeventyr og sidenhen er den blevet udvidet til flere områder, hvor den flittigt bliver brugt. 

Den bliver i dag brugt til at analysere forskellige roller, der optræder i særheledes til brug af analyse af reklamer og film. Selvom den primært bliver brugt på film og reklamer, kan den faktisk også benyttes på tekster. I denne analyse kalder man personerne, der optræder for aktanter, og derfor er navnet i sin tid opstået. På latin betyder ordet handling, ‘actus’, og en aktant er dermed en, der handler. Man bør dog være opmærksom på, at man ikke kan gøre aktuelt brug af den altid. 

Modellen analyserer de person, er der optræder i enten reklamen eller filmen, og hvordan de agerer i forhold til hinanden. Den tager udgangspunkt i seks forskellige aktanter, man følger i analysen, men går ud fra hovedpersonen, der her går under navnet subjektet, der i løbet af aktionen går mod at skulle nå sit mål, der omtales som objektet. 

Det er omdrejningspunktet i filmen, der tages udgangspunkt i, og det er hovedpersonen, der er vigtigst her, da det som regel er det, filmen/reklamerne omhandler. Der er udgangspunkt i flere forskellige personer i aktantmodellen, i alt 6. 

Vi har omtalt subjektet og objektet oven for, men her kommer en kort oversigt over samtlige: 

Subjekt. Det er filmens eller reklamens hovedperson og altså omdrejningspunktet for hele handlingen. Der er altså et mål, der skal opnås for hovedpersonen. 

Objekt. Det er målet for subjektets “jagt” i hele processen. Det kan både være en ting, et menneske eller noget andet, der jagtes – f.eks. en status af anerkendelse. 

Giver. Det er den, der  “overrækker” objektet til subjektet i den sidste ende. Det er som regel en ting, men det kan også være en større ting som f.eks. samfundet. 

Modtager. Ofte den samme som subjektet, da det er den, der til sidst får objektet. Modstander. Der kan opstå modstandere på vejen, nogle, der forsøger at forhindre, at det mål bliver nået. Det er typisk en person, der ønsker at skabe splid, men det kan også komme udefra, som eksempelvis naturfænomener, der påvirker. 

Modstander. Der kan opstå modstandere på vejen, nogle, der forsøger at forhindre, at det mål bliver nået. Det er typisk en person, der ønsker at skabe splid, men det kan også komme udefra, som eksempelvis naturfænomener, der påvirker. 

Giver/hjælper. Denne kaldes begge dele, og det er én, der hjælper undervejs, så subjektet kan nå i mål. 

Hvis du vil forsøge at give dig i kast med aktantmodellen, så kan du med fordel kaste dig over at analysere enten en film historie, du kender fuldkommen. Eksempelvis Dirty Dancing, hvis du kender den godt, eller eventyret Rødhætte, som vi allesammen kender. På den måde bliver modellen lidt mere håndgribelig, når du skal i gang med din større analyse af enten film eller tekst, hvad end det er professionelt på dit arbejde, eller om det er på studiet, hvor du skal analysere.